onsdag den 26. september 2012

Min dyne dufter stadig så vidunderligt meget af dig..

Det hele gik så hurtigt, men alligevel glemmer jeg ikke dine blide kys og din nærhed..
Kan ikke finde du af hvad du gjorde ved mig..?
Du fejede benene væk under mig, som ingen andre har kunnet gøre..

Jeg tænker på, at vi ikke skulle sige farvel, det var forkert..


Da du gik ud af døren siger du....vi ses..


Vi sås aldrig igen, og det blev alligevel et farvel.... Helt forkert..


Ønsker det bedste for dig i fremtiden.

Glemmer dig aldrig..


mandag den 24. september 2012

Lorte dag

Ja, sådan nogle er der sgu indimellem..

Som I nok ved er jeg single, og leder efter min manden i mit liv..
Var så heldig og møde en helt fantastisk mand, og han lagde op til det helt store..
Når det så kom til det sidste, blev det alligevel for meget for ham og han bakker ud.

Hvorfor er mænd så bange for at springe ud i det, når det gælder forhold..?

Har oplevet det alt for mange gange nu.. Er jeg træt af det.?
JA !
Kommer jeg til at opleve det igen?
JA !

Desværre...


Dum mandag...

søndag den 23. september 2012

Lidt over 7 kilo..

Det blev søndag og tid til vejning.


Jeg må dog indrømme at jeg har haft svært ved at holde mig væk fra vægten, og har hevet den frem 4 gange i løbet af denne uge.
I lørdags var jeg til min dejlige kusines fødselsdag og havde bestemt mig for at jeg bare skulle have lov til at spise, for det havde jeg det sådan set fint med. Så den fik ikke for lidt ;D

Søndag morgen efter  fødselsdagen trådte jeg op på vægten, fordi jeg ville se hvad alt det kage havde gjort ved vægten. Rigtigt nok, jeg havde taget 600 gram på. Fint nok, så kunne jeg se hvad konsekvenserne af mit "ædegilde" blev.

Jeg tænkte bare at det skulle smides i løbet af ugen. Det var dog ikk helt let, da jeg blev stillet overfor en masse fristelser i skolen. Masser af lækkert mad, der nærmest kun bestod af fløde.
Jeg spiste mig mæt i skolen, og drak en shake til aftensmad.
Det har bare ikke været nok, for da jeg kom til torsdag stod vægten på 83,7, og det betød at jeg havde haft en stillestående vægt.
Jeg kunne også mærke at trangen til søde sager var kommet til mig igen, efter jeg havde spist en masse om lørdagen.
Fredag begyndte min kolde tyrker, og jeg holdt mig kun til shakes, æg til morgenmad og en pastaret til aftensmad.
Nu er det som sagt søndag, og jeg trådte op på vægten. Nu står den på 82,8 kg. Jeg har godt smidt ét kilo over weekenden og er utrolig stolt.
Det har krævet lidt sult i maven, men så længe man ikke laver hård fysisk træning, så får kroppen de vitaminer som den har brug for! :)
Jeg vil fortsætte min kamp, og har for alvor et håb om at blive tilfreds med tallet på vægten.

onsdag den 12. september 2012

Nupo, nutrilett, proteinpulver...

Hej læser :)

Nu er der gået en lille måned med mit forsøg på at tabe sig ved hjælp af alle de her forskellige slags pulvermåltider..

Indtil videre har jeg tabt mig 6,7 kg. og er utrolig stolt af resultatet.
Jeg lever ikke udelukkende af pulver, da jeg syntes at det bliver aaalt for dyrt, og så vil jeg bare ikke kunne undvære "rigtig" mad..
Men jeg har drukket shakes til morgenmad og mellemmåltider for at undgå at sulten trænger sig på.
Jo, jeg har da været sulten, men SÅ hårdt syntes jeg heller ikke at det har været..
Jeg motionere selvfølgelig ved siden af, tager trappen istedet for elevator/rulletrapper, og har erhvervet mig en yogamåtte som jeg laver en masse øvelser på før jeg går i seng. Ved siden af hulahopper jeg også med en vægt på 1,7 kg.
Jeg er også begyndt at cykle på racer, for at give lidt ekstra.

Jeg startede med at prøve Nutrilett chokolade shake, og syntes egentlig at den smagte godt.
Derefter gik jeg over til Nupo chokoladeshake, og syntes overhovedet ikke at oplevelsen var den samme.
Nutriletts shakes er en meget mere tyk Shake og smager af mere.
Så jeg vil helt klart anbefale nutrilett..
Det er lidt dyrere, men også det værd.
Jeg har også prøvet pastapenne fra nutrilett, og ja.. Det var ikke en oplevelse, men jeg blev mæt og det var let at lave.
Godt måltid hvis man bor alene og nogle dage ikke orker at lave mad.
Så lav sådan en pose, istedet for at købe en pizza.

Noget jeg har fundet ud af ved det her er, at det er smadder dyrt.
selvfølgelig, hvis man har en masse træningsudstyr i forvejen, så hjælper det på det..

Men man skal ud og købe en del shakes så man ikke konstant bruger den samme, da det bliver lidt for "klamt".. Og så bliver man jo kun klogere ved at prøve sig frem til hvad man kan lide.
Jeg har endnu ikke prøvet nogle af Nupos rigtig måltider (f.eks. spicy thaisuppe), men det er noget jeg helt sikkert skal prøve.
Jeg har købt proteinpulver og energipulver (til energidrik), ved siden af til træning..
Det er altsammen noget som koster en del penge, men for mig er det det hele værd når kiloerne begynder at rasle af.
Jeg ville dog undersøge først om der ikke er noget at spare på nettet :)

Jeg vil fortsætte med mit lille projekt og se hvor det fører mig hen. :)